Bedre sent end aldrig...første halvdel af mit 2012 var desværre ikke noget at skrive hjem om på kreafronten, men nu håber jeg, at det har vendt.
Egentlig var mit "papegøje-kauni" købt hos Hostrik til at lave Hundeulds ponchotrøje, men pludselig var det tvingende nødvendigt for mig at få farver ind i mit liv og mellem mine hænder i et projekt, som ikke krævede den mindste hjerneaktivitet. Så kaunien blev hevet frem, kastet på pindene og et sjal var på vej. Nu er det færdigt, og jeg elsker det!
Bryllupskortet er resultatet af et samarbejde mellem min datter på 9 år og mig. Det er en bestillingsopgave, hvor vi fik "frie hænder", og heldigvis kunne aftageren lide resultatet...faktisk så meget, at hun fremover gerne vil aftage diverse fødselsdagskort fra os.
Så fik jeg min "Amanda Pung" lavet færdig dog med en lidt alternativ lukning, da jeg ikke havde lyst til at bruge den magnet lukkedims, som hørte med til kittet.
Næppe var pungen tør efter filtning, og knapperne syet i, førend min datter overtog den og lod sin nye mobiltelefon flytte ind i det ene rum ... for mor, så går den jo ikke i stykker, når den ligger i min skoletaske, og samtidig kan jeg lige have lidt penge i det andet rum
Hvis jeg laver en pung til mig selv, vælger jeg nok pink knapper, men min datter elsker orange og pink...
Sidst redigeret af Kastanje : 20-07-2012 kl. 11:42Årsag: Glemte noget
Så blev det lige til et hæklet rundt halstørklæde.
Opskriften fandt jeg på youtube ved en tilfældighed. Jeg er helt nybegynder i hækling, men det her var så nemt, at jeg bare måtte prøve.
Først 1000 tak til jer herinde, fordi i gav min datter og mig mod på at sælge vores kort.
Jeg har simpelthen haft så travlt lige siden, at jeg slet ikke har nået at lægge noget ind i min tråd. Her på falderebet af 2012 kommer der dog lige en smule af det, jeg(vi) har fået lavet.
Sidst redigeret af Kastanje : 05-12-2012 kl. 09:05Årsag: skrivefejl